Sådan indretter du dit hjemmekontor

Flere og flere danskere arbejde hjemmefra, når arbejdspladsen tillader det. Det er der mange fordele ved, og du kan nemmere balancere familieliv med arbejde.

Vi danskere arbejder oftere hjemmefra. Det skyldes generelt en øget fleksibilitet på arbejdspladserne, som har indset, at det giver mere motiverede og dermed tilfredse medarbejdere, der yder mere, hvis der er mulighed for at arbejde hjemmefra og dermed lade batterierne op. 

Her får du tips til at indrette hjemmekontoret, så det danner de perfekte rammer, når du skal inspireres og koncentrere dig.

Skriv dine idéer ned på et whiteboard

Når vi er væk fra arbejdspladsens vante omgivelser, får vi oftere bedre idéer. Det skyldes, at vi ikke er i de rammer, vi plejer at befinde os i, og på den måde får tankerne frit spil. Hvis du får en god idé eller en pludselig indskydelse, er det vigtigt at kunne skrive den ned.

Med et whiteboard har du din notesbog direkte på væggen, og det kan være ret så praktisk. Du kan samtidig bruge den til at skrive vigtige beskeder, du skal huske.

Sørg for, at der ikke er rod

Det er vigtigt, at du ikke roder på dit hjemmekontor. Rod skaber distraktion, og distraktion gør, at du ikke kan udføre dit arbejde på optimal vis. Derfor er det en god idé, hvis du sikrer, at der altid er ryddeligt, så du kan koncentrere dig bedst muligt.

Hvis du vil undgå for meget rod, kan det være en fordel at indrette hjemmekontoret minimalt, så der er så få ting som muligt, der kan rode. Hvis du har mange papirer og lignende, kan du med fordel investere i et skuffemøbel, hvor du kan gemme det væk, når du ikke bruger det.

Brug naturlige materialer

Når du skal sidde og arbejde derhjemme, er det vigtigt, at du har den rigtige atmosfære i dit hjemmekontor. Det kan være en fordel at vælge møbler og inventar af naturmaterialer som eksempelvis træ. Det er med til at skabe en god atmosfære, hvor du kan fordybe dig.