Hvordan får du din privatøkonomi igennem krisen?

I disse dage raser energikrisen i fuld fart frem. Grundet Europas afhængighed af russisk gas og Ruslands invasion i Ukraine, er priserne på energi steget med voldsom hast, efter der er kommet restriktioner på den russiske gas. De danske økonomier har ikke været så presset de sidste 50 år, ikke engang i krisen i 2008. Derfor kan du sikkert også mærke på din pengepung at alt er blevet dyrere, meget dyrere. Det gælder både dit madbudget og dit energiforbrug. Læs med her, og få tips til hvordan du får din privatøkonomi igennem den økonomiske krise vi er i, og som muligvis forværres i nærmeste fremtid. 

 

Sænk dit madbudget med en madplan og gennemtænkt indkøb 

Du kan sænke dit madbudget ganske enkelt med få ændringer. Ændringer der i sidste ende vil spare dig for penge og mindske dit madspild. Lav en madplan, så du ved hvad du skal have at spise i løbet af ugen. På denne måde kan du planlægge det sådan, at du får brugt alle dine råvarer og ikke smider for meget mad ud. Køb ikke ind på en tom mave mens du er sulten. Det er her, alt det du ikke skal købe, kommer i kurven. Du falder nemmere for fristelser når du er sulten. Køb derfor ind når du ikke er sulten og med en indkøbsliste. Tag dig god tid til at lave listen, da den skal indeholde alt du skal bruge, sådan at du kun handler efter den madplan og indkøbsliste du har lavet. Du undgår herved at lave impulskøb som du muligvis ikke når at få brugt. 

 

Invester i boligforbedringer der på sigt er god for økonomi

Med de stigende energipriser stiger din forbrugsregning også. Og her taler vi ikke om små prisstigninger, men større beløb som kan være svære at overskue med en stram økonomi. Selv med et fast budget, hvor du sætter til side til faste omkostninger, kan det være hårdt at omstille din økonomi til de stigende forbrugsregninger. Men hvordan kan du spare på dit forbrug? Nummer ét er at sænke det faktiske forbrug ved at spare. Nummer to er at investere i løsninger der sænker dit forbrug yderligere, fordi dit hjem bliver mere energieffektivt. Undersøg om dit hus er isoleret tilstrækkeligt, eller om du med fordel kan efterisolere dit loft, find din pris på loftisolering, så du kan komme i gang med at spare på din varmeregning.